Uge 21 - Kom til oplæg om vejene til en grønnere hverdag
Uge 21 løber af stablen, og der er en masse fantastiske oplæg, workshops og festivaler på programmet.
Og så løber hele tre festivaler af stablen i denne uge! Først er det Naturmødet i Hirtshals, hvor en lang række organisationer, eksperter og politikere samles for at udfolde den grønne dagsorden.
Hernæst er det Bloom Festival i Søndermarken på Frederiksberg, hvor forskere og eksperter deler ud af deres indsigter inden for naturvidenskabelige emner, herunder også klima, biodiversitet og grøn omstilling.
Og ugen slutter af med GoGreen Festival i Demokrati Garage, hvor du kan møde nogle af de virksomheder, som ønsker at tilbyde alternativer til de klima- og miljøskadelige af slagsen.
Her har vi fået mulighed for at holde et kort oplæg om nogle af de mange veje til en grønnere hverdag, og vi håber, at du vil være til ikke bare at lytte, men også komme med indspark og forslag til, hvordan vi kan få flere med i den grønne omstilling!
Vi glæder os til at se jer!
Ha’ en skøn grøn uge! 🌱