Februar: Vores første nyhedsbrev, degrowth-event
Grønne Lys har ligget en smule i dvale på sociale medier, siden jeg blev ansat i en drømmestilling som ny kommunikationskonsulent i Grønne Nabofællesskaber. Fra starten har Grønne Lys været et projekt, som jeg har drevet frivilligt, men jo mindre fritid jeg har, desto sværere er det at holde det hele opdateret.
Som minimum fortsætter jeg med at opdatere kalenderen, og målet er at komme med mindst en opdatering om måneden på hjemmesiden.
I denne opdatering kan du læse om vores kommende arrangement i Kulturhuset Islands Brygge, du får overblik over kommende intro- og fællesmøder, og du kan finde et link til vores kort over grønne arrangementer.
Har du et event, som du gerne vil tilføje til vores kalender? Så tjek vores guide længere ned i nyhedsbrevet.
Ha’ en skøn grøn måned! 🌱
Degrowth - Vejen til en retfærdig grøn omstilling?
Den 7. februar kan du komme med til vores næste event, som omhandler degrowth som vejen til en grøn retfærdig fremtid.
Vi samles i Kulturhuset Islands Brygge i København, hvor eksperter og forskere giver en indflyvning til degrowth-konceptet og undersøger, hvordan det lykkes at opnå et tættere samarbejde og stærkere koalitioner.
Du kan læse mere og tilmelde dig her:
Eventet er arrangeret i samarbejde med gode folk fra cirka cph og Degrowth Copenhagen og er støttet af Tuborgfondet.
Eventet er startskuddet til en workshoprække med titlen ‘Political Ecology & Degrowth’, støttet af Nordisk Kulturfond.
Kort over arrangementer i februar
Klik på kortet ovenfor, og tag et kig på denne måneds arrangementer.
Indsend dit grønne arrangement til os
Vi har gjort det endnu nemmere at tilføje arrangementer i vores kalender.
Du kan nu lave en begivenhed i dit foretrukne kalendersystem — Google Calendar, Outlook, etc. — og invitere groennelys@gmail.com. På den måde får vi direkte besked, når du opretter eventet, og vi kan lave en hurtig konvertering af eventet til vores fælleskalender.
Du kan selvfølgelig stadig bruge vore tilmeldingsformular, hvis du foretrækker det.
Skabelonen kan du se det vedhæftede billede:
Krav til indsendelse:
Det vigtigste er selvfølgelig dato, tid og lokation (præcis adresse)
Lav en kort beskrivelse af eventet på max. 3-5 linjer.
Slut af med følgende i bunden:
Gratis/Åbent møde/Pris:
Mere info:
Tilmelding:
Arrangør(er):

